Velkommen til! Du er en af mest dygtige og opfindsomme kandidater, vi nogen sinde har ansat.
Stick It to the Stickman
Aktiveringsoplysninger
United States
Available in your region
Aktiveret i United States
Velkommen til! Du er en af mest dygtige og opfindsomme kandidater, vi nogen sinde har ansat. Vi håber, du sætter pris på vores imødekommende arbejdsplads – og sørg endelig for at udnytte dine talenter fuld ud!
Stick it to the Stickman er en praktisk guide til alle dem, der hurtigst muligt vil nå til tops på arbejdspladsen. I dette kampspil i roguelike-genren vanker der både spark i skridtet, heftige hæftemaskiner og medrivende motorsavsaction – glæd dig til masser af smæk for skillingen, fysikbaserede kampe, lidt for meget kaffe og ikke mindst våbenprutter!
På din vej mod direktørstolen i USA's værste virksomhed skal du både nedkæmpe kolleger, mellemledere og chefer, mens du hele tiden lærer nye og stærke teknikker til at begå dig i erhvervslivet.
Dødbringende kontorartikler
I forretningsverdenen er angreb det bedste forsvar, så det gælder om at slå først. Snup stærke opgraderinger og HR-godkendt isenkram, så din Stickman ikke behøver at finde sig i hvad som helst.
Gør en ekstra indsats
Din karrierevej tager dig i flere retninger! Opkøb nye datterselskaber for at presse konkurrenterne – hver eneste overtagelse byder på nyt spilindhold, nye fjender, nye bosser, nye våben og meget mere! Opbyg et forretningsimperium, der både sætter dagsordenen på markedet og indtager vores hjerter!
Snup de lavthængende frugter
Stick it to the Stickman udspiller sig i en dystopisk forretningsverden fyldt med opfindsomme og skarpe jokes om kapitalismens fremtid, der nok skal få smilene frem på den næste firmaudflugt.